Sophie & Walther

Sophie & Walther
Koncert med min utroligt talentfulde ven Walther, her spiller vi ét af vores egne numre - I don't wanna sleep tonight

fredag den 16. december 2011

The Interior

Ét efterskole år er noget af en omvæltning.
Ét venskab er to sjæle, der blotter sig.
Ét billede siger mere end tusinde ord.
Én sangskriver er en eventyre af sit indre.
Én musiker er udforsker af sin sjæl.

Én sang siger mere end flere tusinde Albums.

Click to see the internal me : Bandpage: Sophie & Walther


Merry Christmas And To All Goodnight!!
-A!

mandag den 28. november 2011

Cheers!

Poem:
Vers-Stanza
Strofe-Paragraph
ENGLISH!!

Hey ya'll (:

- Nu er det vidst på tide, at jeg får skrevet lidt igen. Sorry det tog sin tid, men som sagt tideligere hedder det gymnasiet. Siden sidst er der sket det, at jeg har fået min længe ønskede piercing i øret, tilgengæld har jeg så også mistet min højt elskede HTC gooood DAMIT!! Soo Yes, I'm now know as the "have-you-seen-my-things girl" Hmmm.. Just saying, Vær ALTID på vagt!!
Efterhånden er det med at miste mine ting blevet en virkelig dårlig vane. ØV NÅ!
Tjah ellers begynder det at skride fremad med min ekstreme penge opsparing til turen til Thailand med Balle gymnastik rejsehold. JEG GLÆDER MIG SINDSYGT!!
- Men ok. indtil videre har det vidst efterhånden også kostet mig en del 18 års fødselsdage uden for lille Als (hvorfor SKAL al transport bare være så skide dyr?)

Ooooog ynkelighed, og ondt af sig selv-phase SLUT:

- Som tiden skrider frem, er det blevet bedre og bedre med hele den her omstilling til gymnasiet og HOLD DA OP, hvor jeg dog elsker det!  :D

Julefrokosternes tid er på vej, og mit nytår er stadig ikke planlagt, men, men, men, men, men noget siger mig, at det hele nok løser sig sådan lidt efterhånden, as always. 
Lige meget hvad så glædelig jul og fab. nytår til alle jer, and remember the kiss on the stroke of 00:00 (;

-Cheers (; 


                   Randome engelsk time med de dejlige 1.e tøser.
- P.s det smukke armbånd er nu blevet mit nye ynglings eje, min roomie fra efterskole gav mig det i fødselsdagsgave i denne weekend.
Købt på marked og valgt af hjertet <3 





mandag den 26. september 2011

I know...

Hey you all (:

Ved godt det er længe siden jeg bloggede sidst, men jeg har en god grund.. IT IS CALLED GYMNASIET!!

++ Tjah og de to sidst oplæg inde på "My poetic point of view" er simpelthen to digte, vi har skulle skrive til vores vægavisen, sååå ja, de har premiere her inde, written by me (:



 SSS fødselsdag!

Dråberne på min Rude.

Dråberne på min Rude.



1,2,3,4,5,6,7,8,9........



Så mange Dråber er der på min Rude.
De kommer fra himmelen,
falder og rammer så Ruden,
og fra det øjeblik de rammer,
fra det øjeblik starter deres færden ned over den.


Dråbernes færden støder de på andre store og små Dråber,
 som kommer fra det selv samme sted,
 som dem selv.


Disse Dråber de kommer i kontakt med,
 slår de sig sammen med,
og de bliver større,
og sådan fortsætter Dråben sin færden ned over Ruden,
indtil der ikke er mere Rude tilbage.


Når den ene Dråbe er væk,
kommer den næste hurtigt til,
og fylder den tomme plads ud.


Men en gang imellem kommer der et så kraftigt vindstød,
at alle Dråberne spredes og tørres væk fra Ruden,
så er Ruden pæn og ren igen,
 alle Dråberne er borte,
men selve Ruden er der stadig,
og det vil den blive ved med at være,
til den dag en sten eller noget kraftigere smadre imod den.



Men lige nu er Ruden ren og venter kun på,
at den næste regn skal sætte ind,
så den igen kan fyldes med Dråber,
der vil påbegynde sin færden ned over Ruden.


Nogle af Dråbernes færden er længere end andres,
det hele afhænger af,
hvor på Ruden Dråben lander,
hvor mange Dråber der er for den,
som den kan slå sig sammen med,
og hvor mange vindstød Dråben vil opleve.


Dråben er skrøbelig,
og der skal ikke meget til at slå den ud af kurs,
men Dråben tilpasser sig også,
 og slår den sig sammen med resten af alle Dråberne, bliver den stærk og uovervindelig.


1,2,3,4,5,6,7,8,9......


Så mange Dråber er der på min Rude.



                                                                                                                                                           - A!

Nådesløst, som en pædofil ved isbilen en torsdag eftermiddag.

Nådesløst, som en pædofil ved is bilen en torsdag eftermiddag…



Jeg ser…
Men ser dog ikke…

Jeg taler…
 Men taler dog ikke…

Jeg er til stede…
Men er dog død…

Jeg hører…
Men hører dog kun regndråberne…
Som nådesløst rammer jordens beskidte overflade…

Alt, alt, alt og alligevel intet…

Hvilken form for skabning, ser dog denne verden...
I et sådan lys at det finder glæde…
Ved den mindste amplitude…

Jeg bliver afspejlet…
I mit eget jeg..

Jeg indånder den lyriske og dog uintelligente ilt…
Fra træernes inderste blade...

Livet på kanten skræmmer mig…
Men drager dog mit indre imod sig…

Det er nådesløst…
Nådesløst, som en pædofil ved is bilen en torsdag eftermiddag…

Det hele kryber nærmere…

Det hele forbliver dog i tågen…

Ingen navne…

Ingen trævl…

Ingen anerkendende blikke…

Det hele forbliver i en havregrød af ligegyldighed…

Her er sort…

Her er kold…

Her er stille…

ALENE.

Mit hjerte slår…

Mine åndedrag bliver som trommeslag i stilheden…

Hvilken tilstedeværelse er dette…

Er jeg overhovedet tilstede…

Farverne er ikke farver…

Lyset er mørke…

Kvinderne er som lysende pollenskyer af farver…
De svæver rundt på denne farveløse himmel i en endeløs balletlignende dans…

Svæver, svæver, svæver…
Kvalt af tyndekraften…

Alt er fuldendt, af gråden fra de endeløse…..


Det endeløse...

Jeg er ufødt..
Men dog født…
Eftersom at jeg allerede har tænkt på mig selv…
Er jeg allerede i eksistensen…

Det ikke endeløse er det endeløse…
De siger at alt har en ende…
Men dette er dog det endeløse…
Eftersom vi ikke kender det ikke endeløse…

Det siges at man skal arbejde…
For at efterlade sit eget personlige fodspor…
På jordens overflade…
Dette behøves der dog ikke at arbejdes for…
Eftersom at vi bliver psykisk bliver født…
I det vi bliver tænkt på…
Eftersom at vi da bliver set som noget eksisterende i det mentale…

Det fysiske forbliver i eksistensen…
 Også efter vi er døde…
Spist og rådnet op af…
Hvad der end måtte være under jordens overflade...

Det er som tyggegummiet…
Vi tygger…
Tygger indtil vi smider det ud pga. af smag mangel…
Men ude af syne er ikke ude af kroppen…
Tyggegummiet har allerede afgivet nogle stoffer…
Som er blevet optaget i din krop…
Nok har de skiftet udseende…
Men de er der stadig…
Dog i en anden format end vi startede med…
Og selv om vi har opløste…
Det opløste…
Fortsætter processen dog stadig i en form af en anden opløsning…
Sådan fortsætter tyggegummiet sin endeløshed…
Indtil det der bliver opløst er selve mennesket selv…
Og ikke engang da ender tyggegummiet sin rejse…

Nok bliver kroppen spist…
Men tyggegummiets påvirkning af de andre opløsninger i kroppen…
Fortsætter i dig…
I form af føde…
For orme og andre væsner fra underverdenen…
Endnu engang fortsætter tyggegummiet sin rejse i endeløsheden…
Men dog nu igennem væsnet…
Der spiste dens transformation til noget andet…

Vi er som uhyrerne…
Vi opdigter og giver navne i eventyrene…
Vi ser dem ikke fysisk…
Men hvem er det vi har mareridt om om natten…
Når larmen falder på…
Og alle kroppene er på vej i dvale…
I ly af nattens mystiske mørke...

Det er de monstre vi har givet liv igennem det mentale…
Og som vi nu frygter…
Det er de væsner…
Vi selv har skabt...
Og som nu lever inden i os…
De uheldige laver vi en kloning…
Og sender igennem det verbale…                         
Endeløsheden…

Endeløsheden…

………………………

……………………….

Begrebet kan vi mennesker ikke forholde os til…
Og dog bliver vi ved med at love hinanden ”til verden ende”…
Men denne ende findes ikke…
Så hvorfor ikke bare sige for evigt…
ALTID...

Vort liv er kompliceret nok i forvejen…
Uden disse filosofiske tanker…
Om endeløshed...
Netop dette begreb forstår vi ikke…
Vi er vant til konkrete…
Korrekte…
Og…
Ukorrekte…
Svar i vores tilværelse…
Men netop dette kan vi ikke…
Sætte vores menneskelige kommunikations lyde på...

Vi…

Jeg…

Mennesket er endeløst…
Vi er som pollensværmene af farver…
Der danser ballet på himmelen...

Vi er mørket…

Vi er trommeslagene i stilheden…

Er vi levende igennem noget andets mentalitet…

Er vi et produkt af noget andets mentale forestillinger…

Er vi vækket til live igennem tanker…

Er vi virkelig i den form for eksistens…

Vi tror…
Vi er i…

Er vi et bearbejdet produkt af det endeløse…

Eller er det os…
Der er…
Monstrene fra eventyrene…                                       

















Er tavlen ikke blot en forlængelse af papiret…?

Er luften ikke blot en forlængelse af tavlen…??

Og er ………. ikke blot en forlængelse af luften…???















































…?





















                                                                                                                                                                    - A!

torsdag den 25. august 2011

Good Morning god forsaken bus!

               Sådan som man nu engang ser ud kl. 07:00 i bussen.

OK. OK. der er et lille +/- ved alt det her gymnasie halløj, og det er nu engang det at skulle op kl. tis om morgenen for at nå en bus, and let's face it, jeg er og bliver bare et B-menneske... Normalt elsker jeg det at kører i offentlige transportmidler og især busser fyldt med en masse fremmede mennesker, men når det kommer til, at jeg skal sidde (og i nogle tilfælde stå op) i en morgensur bus, så ville jeg egentlig helst bare takke pænt nej tak, for slet ikke at komme ind på bussens køreplaner og 10000 måder ikke at køre på det rigtige tidspunkt.. Fail -.-
Hmmm.. Men sådan er livet nu engang ikke sat sammen, men så er det godt at termokrus fylst med cappuccino og I-pods er opfundet, de to ting redder min morgen hver eneste dag, og nårh ja så skader det da heller ikke at sidde ved siden af sin dejlige ven NB. Den dreng kan få alt og alle til at smile, sådan en morgen... Træls at jeg er den eneste, der kan hører ham i bussens evindelige larm, for ellers ville den 'god forsaken bus' være den rene himmel at stige ind i til hver en tid.

Så derfor NB. tusinde tak fordi du gør mine morgener så meget bedre :D

PS. Do not ever loose your bus ticket.

                 The kind of cake I would die for having, right now.
                                             STRAWBERRIES<3