The Interior

Ét efterskole år er noget af en omvæltning.
Ét venskab er to sjæle, der blotter sig.
Ét billede siger mere end tusinde ord.
Én sangskriver er en eventyre af sit indre.

Én musiker er udforsker af sin sjæl.

Én sang siger mere end flere tusinde Albums.

Click to see the internal me : Bandpage: Sophie & Walther

Merry Christmas And To All Goodnight!!
-A!

Cheers!

Poem:
Vers-Stanza
Strofe-Paragraph
ENGLISH!!

Hey ya'll (:

- Nu er det vidst på tide, at jeg får skrevet lidt igen. Sorry det tog sin tid, men som sagt tideligere hedder det gymnasiet. Siden sidst er der sket det, at jeg har fået min længe ønskede piercing i øret, tilgengæld har jeg så også mistet min højt elskede HTC gooood DAMIT!! Soo Yes, I'm now know as the "have-you-seen-my-things girl" Hmmm.. Just saying, Vær ALTID på vagt!! Efterhånden er det med at miste mine ting blevet en virkelig dårlig vane. ØV NÅ!
Tjah ellers begynder det at skride fremad med min ekstreme penge opsparing til turen til Thailand med Balle gymnastik rejsehold. JEG GLÆDER MIG SINDSYGT!!
- Men ok. indtil videre har det vidst efterhånden også kostet mig en del 18 års fødselsdage uden for lille Als (hvorfor SKAL al transport bare være så skide dyr?)

Ooooog ynkelighed, og ondt af sig selv-phase SLUT:

- Som tiden skrider frem, er det blevet bedre og bedre med hele den her omstilling til gymnasiet og HOLD DA OP, hvor jeg dog elsker det!  :D

Julefrokosternes tid er på vej, og mit nytår er stadig ikke planlagt, men, men, men, men, men noget siger mig, at det hele nok løser sig sådan lidt efterhånden, as always. 
Lige meget hvad så glædelig jul og fab. nytår til alle jer, and remember the kiss on the stroke of 00:00 (;

-Cheers (; 

                   Randome engelsk time med de dejlige 1.e tøser.

- P.s det smukke armbånd er nu blevet mit nye ynglings eje, min roomie fra efterskole gav mig det i fødselsdagsgave i denne weekend.

Købt på marked og valgt af hjertet <3 

I know...

Hey you all (:

Ved godt det er længe siden jeg bloggede sidst, men jeg har en god grund.. IT IS CALLED GYMNASIET!!

++ Tjah og de to sidst oplæg inde på "My poetic point of view" er simpelthen to digte, vi har skulle skrive til vores vægavisen, sååå ja, de har premiere her inde, written by me (:

 SSS fødselsdag!

Dråberne på min Rude.

Dråberne på min Rude.

1,2,3,4,5,6,7,8,9........

Så mange Dråber er der på min Rude.
De kommer fra himmelen,
falder og rammer så Ruden,
og fra det øjeblik de rammer,
fra det øjeblik starter deres færden ned over den.

På Dråbernes færden støder de på andre store og små Dråber,
 som kommer fra det selv samme sted,
 som dem selv.

Disse Dråber de kommer i kontakt med,
 slår de sig sammen med,
og de bliver større,
og sådan fortsætter Dråben sin færden ned over Ruden,
indtil der ikke er mere Rude tilbage.

Når den ene Dråbe er væk,
kommer den næste hurtigt til,
og fylder den tomme plads ud.

Men en gang imellem kommer der et så kraftigt vindstød,
at alle Dråberne spredes og tørres væk fra Ruden,
så er Ruden pæn og ren igen,
 alle Dråberne er borte,
men selve Ruden er der stadig,
og det vil den blive ved med at være,
til den dag en sten eller noget kraftigere smadre imod den.

Men lige nu er Ruden ren og venter kun på,
at den næste regn skal sætte ind,
så den igen kan fyldes med Dråber,
der vil påbegynde sin færden ned over Ruden.

Nogle af Dråbernes færden er længere end andres,
det hele afhænger af,
hvor på Ruden Dråben lander,
hvor mange Dråber der er for den,
som den kan slå sig sammen med,
og hvor mange vindstød Dråben vil opleve.

Dråben er skrøbelig,
og der skal ikke meget til at slå den ud af kurs,
men Dråben tilpasser sig også,
 og slår den sig sammen med resten af alle Dråberne, bliver den stærk og uovervindelig.

1,2,3,4,5,6,7,8,9......

Så mange Dråber er der på min Rude.

                                                                                                                                                           - A!

Nådesløst, som en pædofil ved isbilen en torsdag eftermiddag.

Nådesløst, som en pædofil ved is bilen en torsdag eftermiddag…

Jeg ser…
Men ser dog ikke…

Jeg taler…
 Men taler dog ikke…

Jeg er til stede…
Men er dog død…

Jeg hører…
Men hører dog kun regndråberne…
Som nådesløst rammer jordens beskidte overflade…

Alt, alt, alt og alligevel intet…

Hvilken form for skabning, ser dog denne verden...
I et sådan lys at det finder glæde…
Ved den mindste amplitude…

Jeg bliver afspejlet…
I mit eget jeg..

Jeg indånder den lyriske og dog uintelligente ilt…
Fra træernes inderste blade...

Livet på kanten skræmmer mig…
Men drager dog mit indre imod sig…

Det er nådesløst…
Nådesløst, som en pædofil ved is bilen en torsdag eftermiddag…

Det hele kryber nærmere…

Det hele forbliver dog i tågen…

Ingen navne…

Ingen trævl…

Ingen anerkendende blikke…

Det hele forbliver i en havregrød af ligegyldighed…

Her er sort…

Her er kold…

Her er stille…

ALENE.

Mit hjerte slår…

Mine åndedrag bliver som trommeslag i stilheden…

Hvilken tilstedeværelse er dette…

Er jeg overhovedet tilstede…

Farverne er ikke farver…

Lyset er mørke…

Kvinderne er som lysende pollenskyer af farver…
De svæver rundt på denne farveløse himmel i en endeløs balletlignende dans…

Svæver, svæver, svæver…
Kvalt af tyndekraften…

Alt er fuldendt, af gråden fra de endeløse…..

Det endeløse...

Jeg er ufødt..
Men dog født…
Eftersom at jeg allerede har tænkt på mig selv…
Er jeg allerede i eksistensen…

Det ikke endeløse er det endeløse…
De siger at alt har en ende…
Men dette er dog det endeløse…
Eftersom vi ikke kender det ikke endeløse…

Det siges at man skal arbejde…
For at efterlade sit eget personlige fodspor…
På jordens overflade…
Dette behøves der dog ikke at arbejdes for…
Eftersom at vi bliver psykisk bliver født…
I det vi bliver tænkt på…
Eftersom at vi da bliver set som noget eksisterende i det mentale…

Det fysiske forbliver i eksistensen…
 Også efter vi er døde…
Spist og rådnet op af…
Hvad der end måtte være under jordens overflade...

Det er som tyggegummiet…
Vi tygger…
Tygger indtil vi smider det ud pga. af smag mangel…
Men ude af syne er ikke ude af kroppen…
Tyggegummiet har allerede afgivet nogle stoffer…
Som er blevet optaget i din krop…
Nok har de skiftet udseende…
Men de er der stadig…
Dog i en anden format end vi startede med…
Og selv om vi har opløste…
Det opløste…
Fortsætter processen dog stadig i en form af en anden opløsning…
Sådan fortsætter tyggegummiet sin endeløshed…
Indtil det der bliver opløst er selve mennesket selv…
Og ikke engang da ender tyggegummiet sin rejse…

Nok bliver kroppen spist…
Men tyggegummiets påvirkning af de andre opløsninger i kroppen…
Fortsætter i dig…
I form af føde…
For orme og andre væsner fra underverdenen…
Endnu engang fortsætter tyggegummiet sin rejse i endeløsheden…
Men dog nu igennem væsnet…
Der spiste dens transformation til noget andet…

Vi er som uhyrerne…
Vi opdigter og giver navne i eventyrene…
Vi ser dem ikke fysisk…
Men hvem er det vi har mareridt om om natten…
Når larmen falder på…
Og alle kroppene er på vej i dvale…
I ly af nattens mystiske mørke...

Det er de monstre vi har givet liv igennem det mentale…
Og som vi nu frygter…
Det er de væsner…
Vi selv har skabt...
Og som nu lever inden i os…
De uheldige laver vi en kloning…
Og sender igennem det verbale…                         
Endeløsheden…

Endeløsheden…

………………………

……………………….

Begrebet kan vi mennesker ikke forholde os til…
Og dog bliver vi ved med at love hinanden ”til verden ende”…
Men denne ende findes ikke…
Så hvorfor ikke bare sige for evigt…
ALTID...

Vort liv er kompliceret nok i forvejen…
Uden disse filosofiske tanker…
Om endeløshed...
Netop dette begreb forstår vi ikke…
Vi er vant til konkrete…
Korrekte…
Og…
Ukorrekte…
Svar i vores tilværelse…
Men netop dette kan vi ikke…
Sætte vores menneskelige kommunikations lyde på...

Vi…

Jeg…

Mennesket er endeløst…
Vi er som pollensværmene af farver…
Der danser ballet på himmelen...

Vi er mørket…

Vi er trommeslagene i stilheden…

Er vi levende igennem noget andets mentalitet…

Er vi et produkt af noget andets mentale forestillinger…

Er vi vækket til live igennem tanker…

Er vi virkelig i den form for eksistens…

Vi tror…
Vi er i…

Er vi et bearbejdet produkt af det endeløse…

Eller er det os…
Der er…
Monstrene fra eventyrene…                                       

Er tavlen ikke blot en forlængelse af papiret…?

Er luften ikke blot en forlængelse af tavlen…??

Og er ………. ikke blot en forlængelse af luften…???

…?

                                                                                                                                                                    - A!

Good Morning god forsaken bus!

               Sådan som man nu engang ser ud kl. 07:00 i bussen.

OK. OK. der er et lille +/- ved alt det her gymnasie halløj, og det er nu engang det at skulle op kl. tis om morgenen for at nå en bus, and let's face it, jeg er og bliver bare et B-menneske... Normalt elsker jeg det at kører i offentlige transportmidler og især busser fyldt med en masse fremmede mennesker, men når det kommer til, at jeg skal sidde (og i nogle tilfælde stå op) i en morgensur bus, så ville jeg egentlig helst bare takke pænt nej tak, for slet ikke at komme ind på bussens køreplaner og 10000 måder ikke at køre på det rigtige tidspunkt.. Fail -.-
Hmmm.. Men sådan er livet nu engang ikke sat sammen, men så er det godt at termokrus fylst med cappuccino og I-pods er opfundet, de to ting redder min morgen hver eneste dag, og nårh ja så skader det da heller ikke at sidde ved siden af sin dejlige ven NB. Den dreng kan få alt og alle til at smile, sådan en morgen... Træls at jeg er den eneste, der kan hører ham i bussens evindelige larm, for ellers ville den 'god forsaken bus' være den rene himmel at stige ind i til hver en tid.

Så derfor NB. tusinde tak fordi du gør mine morgener så meget bedre :D

PS. Do not ever loose your bus ticket.

                 The kind of cake I would die for having, right now.
                                             STRAWBERRIES<3

SSS.!!

Heej you all!! ;D

Sorry, jeg ikke har været så aktiv på det seneste..

men, men ,men, men jeg har en god undskyldning, jeg er startet på gymnasiet (Statskolen Sønderborg), and I gotta tell you, I LOOOOOVE IT!!! ;D (bortset fra alle lektierne self.) men udover det, ja så er jeg helt vild med det!

Det har højst sandsynligt også noget at gøre med, at jeg går på musiklinjen (so called 1.E) eller det vil så sige musik, engelsk og filosofi -linjen.

Kender i den der følelse, hvor man tænker "f*** jeg skal i skole i dag!" Well, den har jeg på ingen måde, men okay 3 uger i gymnasiet er jo så også stort set ingenting. We are the Hippies at my school, eller ja Wannaba Hippies og vi elsker kage og Café ;P

Den første dag på denne dejlige skole endte hele klassen (bortset  far 4) på café og siden da har vi bare klikket... I know what you are thinking "FRIENDS" og ja vi er lidt ligesom serien, bare i et meget større antal og med kun 3 uger på bagen (;

Hmmm.. Jeg indrømmer ærligt, at jeg frygtede meget at starte på gymnasiet, eftersom at jeg kom lige fra efterskole (som jeg by the way, elskede/elsker af hele mit hjerte) så det var ekstremt hårdt, det med at skulle starte et nyt kapitel i mit liv. Jeg havde bare ikke lys til at skulle videre. Så er det heldigt at stortset alle fra 1.E har gået på efterskole og at vi opfører os, som man nu engang gør på efterskole, bortset far at det hele i dette tilfælde bare sker på gymnasiet, så ja jeg elsker min nye klasse! :D

(DAGENS HINT)

GG.!
Yes, yes it is Gossip Girl I'm talking about... Da jeg gik på efterskole præsenterede the ONE & ONLY N. mig for denne fantastiske serie og nu? Ja nu er jeg så godt som afhængig af den, hvert et lille frirum bliver til at tænde com. og se et afsnit, med en smule chokolade.. Det er helt klar noget jeg vil anbefale alle jer piger eller drenge, som er in it for a little drama in the teenagelife.

xoxo. you know you love me <3

-A.

Pumaen i mørket.

Pumaen i mørket.

Som en puma i mørket ser jeg dig i dine øjne...

Jeg kan mærke din frygt for livet...

Uvisheden forfølger den frie ånd...

Ligesom pumaen forfølger sit skrøblige bytte i det nådesløse mørke..
Pumaen ser dig,

den bider i dig og flår din hud og krop i flere tusinde stykker,

alt på jorden rødmes,

pumaen har været her,

pumaen har været her og fandt sit skrøbelige dog uvidende og smukke bytte.
som pumaen i mørket ser jeg dig i dine øjne.

                                                                                                               
                                                                                                                           - A!

I won't forget about you.

When violet eyes get brigther, and heavy wings grow lighter.
I'll taste the sky and feel alive again.
And I'll forget the wold that I knew.
But I swear I won't forget you.

- Tina Dickow 

Spreading the beautiful wings.

                                            Spreading the beautiful wings
                                              09/10 2010 11:10

Sitting here in the room of poems and freedom

I hear the music from the boys next door

I can hear their dremas, their laugh, their friendship,

and I knowthis is one of the biggest gifts in life.

They talk, they discuss, they play with their hearts.

I feel like a fly sitting in the their wall, or a bird sitting looking in on them from a window,

'cause I can see it,

I can feel it,

even though I'm sitting in the room next door.

The drums' rhytme, the voices feelings,

the guitars strings being strumt by the soft fingers.

They play with their heart, their life, their dreams.

The boys are friends,

close friends,

even though they are all different places in their lives,

they stick together.

They are getting ready for a koncert, they are going to play at.

It is their own music,

their own songs,

own text,

own history they are telling.

I can feel it, I can feel it.

They are exited I can hear,

and mistakes in their act,

is their greatest fear.

Friends are coming,

girls are coming,

and they play with their soul,

their heart,

their dreams.

I can hear,
I can hear,

they play the music with their heart and soul.

I can hear,

I can hear,

they believe in their dream,

themselves,

their history,

their music,

their heart and soul.

This is one of the greatest things in life!

It is a gift of a soul showing itself,

by turning into a beautiful bird,

with huge wings

and an magnificent song to sing and tell

'cause it has seen,

it has felt,

it has been out trying,

using it's huge beautiful wings.

                                                                                           - A!

The new one, from out of space (;

Heey you all.

Mit navn er Anne-Sofie, men mine bodies kalder mig A eller Sophi sooo pleace call me that, jeg er 17 år og er lige kommet hjem fra et fantastisk år på efterskole fyldt med en masse eventyr, nye mennesker, poesi og musik, which we like!
GREAT, GREAT STUFF, PUT IT ON YOUR TO DO LIST!!;D
- Jeg vil ikke til remse op, hvad jeg kan finde på at blogge om herinde, eftersom at det kan blive til alt lige fra, hvorfor det altid skal regne når jeg vil på stranden, eller grunden til at støvsugerer bare hader mig, til hvorfor det bare et ekstra dejligt at starte sin dag på en ice cappucino
(by the way, de fås mega billigt i Aldi):D
                                                       
men jeg håber at i vil tage godt imod mig og min blog og tjah så læses vi.

Peace out.